2026, Skybrudsprojektet starter

Skybrudsprojektet Starter!


Så starter det ...
Vi har den 3. september haft møde med HOFOR, vores rådgivere for regnvands-nedsivningsprojektet og entreprenøren som skal udføre arbejderne, Nordkystens Entreprise.
De havde allerede lavet en plan, og ansøgt kommunen om gravetilladelser, så...

Fra mandag morgen (7/9) går de i gang med at oprette nedsivningszoner i gaderne, og de starter i Gerdasgade og den nordlige ende af Kløverbladsgade.
De umiddelbart berørte beboere har fået infobrev i postkasserne.

Planen er at de arbejder sig ned mod sydenden over de næste 6 måneder, og holder os løbende orienteret. Vi har bedt om tæt samarbejde og information, da det kommer til at have en del indflydelse på vores hverdag.

I første omgang indrettes der en lille byggeplads i vendeløkken i Gerdasgade, som skal bruges til materialer og opholdsvogn. Efterhånden som arbejdet skrider frem, kan det være at byggepladsen flytter til Karensgades vendeløkke.

Vi holder jer underrettet på her samt via foreningens Facebook-hjemmeside/nyhedsbrev.


Der skal altid være fri passage for skraldebiler, beboere, redningsfartøjer osv., og hvis der er problemer, må I gerne tage direkte kontakt til gravefolkene.

På bestyrelsens vegne

Bo & Christian

PS: Her er brevet, der er omdelt til de berørte beboere