Referat af ordinær GF den 21. marts 2013.
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere:
Anne Dorte blev valgt som dirigent og Mie som referent. Herudover blev valgt to stemmetællere som ikke kom i funktion under generalforsamlingen.
2. Bestyrelsens beretning:
Liz aflagde beretning på vegne af bestyrelsen. Beretningen kan læses i sin helhed her.
Beretningen blev taget til efterretning.
I forlængelse af beretningen blev følgende drøftet:
Skal bestyrelsen gå videre med at undersøge muligheden for en fælles løsning mht. opretning af kantsten og udskiftning af fliser?
Bjarne Bentzen rejste tvivl om hvorvidt vedligeholdelse af dette påhviler vejfonden eller den enkelte grundejer. Kan et flertal vælge, at der gennemføres en fælles renovering med økonomiske konsekvenser for alle grundejere?
Liz understregede, at der på nuværende tidspunkt alene er tale om at bestyrelsen lodder stemningen for om der overhovedet er interesse for et fælles projekt. Hvis vi vælger dette, kan der være mange muligheder for økonomiske modeller. Man kan f.eks. vælge at tilgodese dem der allerede selv har bekostet en renovering.
Klaus nævnte, at en anden mulighed er at foreningen indkøber et parti fliser som den enkelte grundejer kan rekvirere når der renoveres.
Det blev besluttet at bestyrelsen undersøger de tinglysningsmæssige forhold og kommer med nogle overslag/skitser til næste GF, hvor en evt. renovering sættes på som et punkt på dagsordenen.
Karensparken.
Der har været en del hærværk på hegnet omkring Karensparken i det forløbne år. Klaus og Marc har løbende repareret hegnet, og vi har i perioder forsøgt os med at lade døren stå ulåst.
Bjarne Bentzen foreslog helt at fjerne døren så der er fri adgang.
Der var forslag om at forespørge hos Lundbeck vedr. video overvågning. Det er dog ikke en mulighed, da man ikke må video overvåge ved en offentlig sti.
Parkering/ trafik i gaden.
Der er frygt for en kraftig øgning af trafikken i forbindelse med nybyggeriet ved Ny Ellebjerg station. Vi har tidligere undersøgt muligheden for at lukke vejen, men det kræver, at der etableres en vendeplads.
Indførsel af evt. parkeringsrestriktioner vil også få konsekvenser for foreningens medlemmer.
Anne Dorte foreslog, at undersøge muligheden for at sætte nye skilte op, der i højere grad signalerer "gennemkørsel forbudt".
Det blev drøftet hvorvidt det er lovligt at fortovet er nedlagt foran den store røde bygning (BIG)
Bo har en kontakt til Vej og Park, og tilbød at bistå bestyrelsen med en dialog med Kommunen om ovenstående forhold.
Problemer efter gravearbejder.
Flere af vores naboforeninger har oplevet problemer med utilfredsstillende genetablering efter større gravearbejder.
Anne Dorte foreslog, at lave en gennemfotografering af vejene for at sikre at det reetableres eftergravearbejder. Under alle omstændigheder opfordres grundejere til at være opmærksomme.
3. Indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag.
4. Fremlæggelse af regnskab 2012 til godkendelse:
Klaus fremlagde foreningens regnskab. Regnskabet kan ses i sin helhed her.
Regnskabet blev godkendt.
I forlængelse af beretningen blev følgende drøftet:
Udgifter til vejrenovering.
Bjarne Bentzen spurgte ind til hvorledes bestyrelsen har valgt leverandør til udbedring af skader på vejen. Klaus svarede, at man generelt har valgt kommunen som leverandør, og at ingen indenfor bestyrelsen har den nødvendige ekspertise til at bedømme om prisen er korrekt og rimelig. Bjarne Bentzen tilbød herefter at hjælpe bestyrelsen med tilbudsindhentning ved fremtidige entrepriser.
Intern/ekstern revision.
Anne Dorte spurgte, om der fortsat er behov for ekstern revision, nu da regnskabet ikke længere er så kompliceret.
Klaus svarede, at bestyrelsen finder tryghed i, at få revideret regnskabet professionelt.
5. Fastsættelse af kontingent for 2013.
Bestyrelsens foreslår uændret kontingent:
Grundejerforeningen - kr. 500 pr. Matrikel Vejfonden - kr. 125 pr. facademeter.
Forslaget tager udgangspunkt i en opsparing til ny vejbelægning indenfor 4-6 år.
Forslaget blev vedtaget.
6. Fremlæggelse af budget 2013 til godkendelse.
Budgettet blev vedtaget.
7. Valg af bestyrelse.
Marc og Claus blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer (2 år).
Liz blev genvalgt som formand (2 år).
Dorte blev genvalgt som suppleant (1 år).
8. Valg af revisor.
Henrik Degn blev genvalgt som revisor.
9. Eventuelt.
Intet under eventuelt.
Ref/Mie