Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen ”Kløverbladet” d. 30. marts 2005
1. Velkomst samt valg af ordstyrer og referent
Anne Dorte Schwarz-Nielsen, Kløverbladsgade 42, blev valgt som ordstyrer.
Nina Kampmann, Kløverbladsgade 35 blev valgt som referent.
2. Valg af stemmetællere
Gorm, Karensgade 8, og Anne Lene, Kløverbladsgade 21 blev valgt
3. Beretning fra bestyrelsen ved formanden, Grethe Zinck:
Vi har i mange år med skiftende bestyrelser forsøgt at få en vejrenovering.
Vi har haft nedsat udvalg, som udelukkende har arbejdet med, hvordan vi har kunnet fordele udgifterne udfra den belastning, der har været relevant for den enkelte matrikel.
I 1980 blev der vedtaget en fordelingsnøgle med 3 belastningsfaktorer på 1:1,5:2.
Der var kun 2 der fik den tunge belastning – nemlig de store industrivirksomheder i Kløverbladsgade 45-55 og 54-56.
Småindustri som autoværksteder og udlejningsvirksomheder fik en 1,5 de alm. Matrikler fik 1.
Der blev betalt i mange år efter denne belastningsfaktor.
I 1996 blev der igen nedsat et vejudvalg, som skulle forsøge at finde en mere tidssvarende belastningsfaktor.
Vore veje havde i mange år trængt til en ordentlig renovering.
I 1999 havde udvalget sammen med kommunen – den gang Valby Bydel – udregnet en ny belastningsfaktor nu med 1:1,5:2:2,5 og en ligestilling af hjørnegrunde med andre alm. grunde.
Dette forslag blev vedtaget.
Herefter har der kun været diskussion om rimeligheden i det og i 2003 blev det besluttet, at frafalde belastningfaktoren vedtaget i 1999 og gå tilbage til belastningsfaktoren vedtaget i 1980, som ingen tidligere havde gjort indsigelser imod.
Der blev i 2003 pålagt bestyrelsen at finde en form for finansiering af vejene, som dengang beløb sig til ca. 2,5 mill.
Bestyrelsen fik også pålagt at finde en rådgivende ingeniør til vejrenoveringen.
Herefter har bestyrelsen arbejdet på at finde en finansieringsmulighed, som blev præsenteret på ordinær generalforsamling 2004. Her fremlagde en rådgivende ingeniør et projekt til 4,2 mill. Som blev vedtaget.
Der blev her forelagt en finansieringsmulighed via et lån i Nordea, som alle naturligvis skulle hæfte ligeligt for.
At vi hæfter for hinanden skulle indføjes i vedtægterne og derfor blev der indkaldt til en generalforsamling i april. Der gik det i kage.
Nogle fik kolde fødder – man ville ikke hæfte for hinanden i denne forening. Skønt det gør vi alligevel, når folk ikke betaler.
Bestyrelsen indkaldte igen til generalforsamling i juni måned – nu med et tilbud om at man kunne få et lån med kommunegaranti.
Man kunne låne eller man kunne betale det fulde beløb på 1 gang, som man ønskede.
Herefter kom der flere breve fra medlemmerne, som ikke ville betale og heller ikke låne, hvis ikke man havde sikkerhed for at alle betalte.
Bestyrelsen indkaldte igen til generalforsamling i september og her var der udelukkende afstemning om, bestyrelsen skulle blive siddende og om der skulle arbejdes videre med en vejrenovering.
Alt dette og den tvivl, der har været hos det enkelte medlem er affødt af, at 2 medlemmer ikke har interesse i fællesskab og ikke har nogen form for solidarisk ånd. De har nemlig ikke ment, at de skulle betale, det der engang blev vedtaget af et flertal i forsamlingen. De synes ikke de skal bære en belastningsgrad som er udover en alm. Matrikel, skønt de har stor udlejningsvirksomhed.
Vi har andre udlejningsvirksomheder og småhandel, som finder det i orden, at de skal betale mere end et alm. Hus.
Foreningen kører nu retssag mod disse 2 medlemmer.
Den nuværende bestyrelse blev valgt og fik deres mandat med løfter om at hyre en rådgiver til vejprojektet, at få projekteret vejen, at afholde licitation, at anvise finansieringsformer, at bygge vejen, at føre retssag mod de medlemmer der nægter at anerkende foreningens regler og vedtægter, at føre inkassosager mod de medlemmer der er i gentagne restancer, håndtere Københavns Kommune mht. påbud fra Vej og Park.
Vi har opfyldt alle de oprindelige mål på nær at få bygget vejen.
Men det er umuligt at gennemføre sidste etape – vejbyggeriet – hvis I medlemmer ikke vil, når det kommer til stykket. For at det her kan lade sig gøre, skal der penge til.
Bestyrelsen har kontaktet Københavns Kommune - Vej og Park med henblik på en orientering om retssagens status. Sagen er berammet til medio september 2005 og igangsætning af vejbyggeri fra vores side er derfor umuligt at gennemføre i 2005. Bestyrelsen har derfor bedt Vej og Park overveje om det er muligt at få udsat påbudet yderligere et år. Vi afventer svar fra Vej og Park.
Vi kunne for længe siden have sparet sammen til renovering afvejene, hvis de enkelte medlemmer ikke lod sig kyse af 2 medlemmer, som spærrer for videre udvikling.
I 2003 blev der opkrævet 600 kr. pr. facademeter og dette gav ca. ½ mill.
Hvis vi havde betalt igen i 2004 og 2005 havde vi haft 1½ mil dvs. så havde vi i alt haft 2½ mill. Men kun få har villet betale. Så vi venter nu kun på at sagen bliver afgjort ved retten.
Nina, Klb. 35, spurgte om licitationsresultatet for vejrenoveringen ville være gældende, når retssagen var afsluttet og om foreningen havde et erstatningsansvar overfor byderne. Anders, Klb 31, oplyste, at resultatet ikke vil være gældende, men at der ikke var tale om erstatningsansvar. Nina, Klb 35, sagde, at hun håbede, at kommunen ville renovere vejene på grundejerforeningens vegne, da kommunen havde en fast måde at fordele udgifterne på mellem grundejerne, og fordi kommunen havde mere erfaring med at gennemføre den slags projekter end grundejerforeningen selv havde.
Allan, Klb. 46 spurgte om kommunen ville udsætte påbuddet om gennemførelse af vejrenoveringen. Anders, Klb. 31, oplyste at grundejerforeningen indtil videre ville nødreparere vejene, og at grundejerforeningen ville fortsætte arbejdet med at gennemføre det af generalforsamlingen vedtagne vejrenoveringsprojekt, når retssagen om fordelingsnøglen vedr. vejbidrag var afsluttet, forventeligt september 2005. Københavns Kommune, Vej og Park, havde givet udtryk for, at man fandt grundejerforeningens projekt godt, og det var derfor forventningen, at kommunen ville udvise tålmodighed i forbindelse med grundejerforeningens gennemførelse af projektet.
Bjarne Bendtsen, Gerdasgade 0, mente, at den enkelte grundejer havde ansvar for vejens tilstand i forbindelse med eventuelle ulykker s.f.a. vejens ringe vedligeholdelse. Bestyrelsen ville undersøge ansvarsfordelingen mellem forening og grundejer i tilfælde af et uheld pga. vejenes tilstand.
4. Fremlæggelse af regnskab
Regnskabet blev fremlagt og godkendt.
5. Fastsættelse af kontingent og vejbidrag
Vejfondbidrag
Der blev foreslået ikke at opkræve vejbidrag, men at lade grundejerne selv spare op til betalingen af hver deres del af omkostningen til vejrenoveringen.
Liz, Klb. 40, mente, at det var fornuftigt at grundejerne fortsatte med at indbetale vejbidrag, da der også i fremtiden ville være brug for midler til vedligeholdelse.
Grethe, Karensgade 6, sagde, at det var nødvendigt at afslutte retssagen før opkrævning af vejbidrag kunne genoptages.
Allan, Klb. 46, mente at forrentningen af vejfondens midler var for ringe.
Kjeld, Karensgade 5, mente at der var brugt mange penge til projektering af vejrenoveringen og spurgte om disse penge nu var spildt. Anders, Kl. 31, oplyste, at en del af projekteringen ville kunne bruges som grundlag for nyt udbud, og at alle pengene derfor ikke var spildt.
Kontingent
Bestyrelsen havde stillet forslag om kontingentforhøjelse til 2100 kr. til dækning af underskud i 2004, samt udgifterne i budgettet for 2005.
Nina, Klb. 35, syntes at det var uheldigt, at der ikke var en reserve til dækning af uventede omkostninger, f.eks. i forbindelse med retssagen.
Anders, Klb. 31, oplyste, at grundejerne eventuelt måtte imødese ekstra kontingent udover de 2100 kr. afhængigt af udfaldet af retssagen.
Forslaget blev stillet til afstemning og blev vedtaget. 23 stemte for, 2 stemte imod, 2 undlod at stemme. Bjarne Bendtsen ønskede ført til referat, at han stemte imod.
6. Orientering vedr. retssag
Grethe, Karensgade 6, oplyste, at der var afholdt foreløbigt retsmøde 10. marts og at selve retssagen var berammet til 14.-15. september.
Anne-Marie Ozaki, Karensgade 12, mente, at der var mulighed for at sagens udfald ville blive anket af en af parterne, og at sagen derfor ville kunne tage meget lang tid.
Carsten, Gerdasgade 8, ønskede at kunne holde sig orienteret om retssagens forløb og spurgte om foreningens hjemmeside snart ville fungere igen.
Anne-Marie Ozaki, Karensgade 12, sagde, at når retssagen var afsluttet, var hun positiv overfor gennemførelsen af vejrenoveringsprojektet.
Kjeld, Karensgade 5, mente, at man skulle igangsætte renoveringsprojektet, og så beslutte fordelingen af omkostningerne efterfølgende. Grethe, Karensgade 6, oplyste at det ikke kunne lade sig gøre, idet foreningens medlemmer ikke havde ønsket at hæfte i fællesskab for et lån, og at der ved sidste opkrævning af vejbidrag, var mange som nægtede at betale. Det var derfor nødvendigt, at hver grundejer havde indbetalt sin del af projektets forventede omkostninger før projektet kunne sættes i gang.
7. Indkomne forslag
Ingen.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Michael Due, Klb. 34, og Vivian Tolba, Klb. 14, blev valgt uden modkandidater.
9. Valg af suppleanter
Tommas Møller, Klb. 26 og Jesper Råkjær, Karensgade 10 blev genvalgt uden modkandidat.
10. Eventuelt
Grethe, Karensgade 6, oplyste, at Tommas Møller ville genoplive foreningens hjemmeside. Der var ønske om, at interne referater fra møde i bestyrelsen ville blive lagt på hjemmesiden, men Grethe mente, at der kun skulle offentliggøres beslutningsreferater.
Randi, Karensgade 3, oplyste, at foreningen havde søgt Lundbeck om midler til renovering af legeplads. Lundbeck vil give tilskud på 30.000 kr.
Allan, Klb. 46, spurgte om der var afholdt generalforsamling i idrætsforeningen. Carsten, Gerdasgade 8 sagde, at det var der ikke, men at der ikke var noget nyt. Foreningen kørte stille og roligt.
På forespørgsel fra Liz, Klb. 40, oplyste Grethe, Karensgade 6, at R98 ville opstille en glascontainer ved Carl Jacobsensvej.
Nina, Klb. 35, spurgte om der skulle være sommerfest. Vivian sagde, at det skulle der – med loppemarked.