Grundejerforeningen Kløverbladet, Bestyrelsesmøde d. 18. august 2011

 

 

Til stede: Marc, Mette, Mie, Liz og Klaus


(Kloak)vand i kældrene.

Flere grundejere har ytret ønske om et ”beboermøde” omkring vand og kloak. Bestyrelsen vil prøve at få stablet et møde på benene med deltagelse af en ”ekspert” der kan fortælle lidt om de forskellige løsninger. Måske i forbindelse med næste GF i starten af året.

Det vil være meget forskelligt hvilke løsninger, der vil være relevant for de forskellige grundejere, så det giver ikke rigtig mening at arbejde med en fælles løsning.

Liz har rundsendt en artikel omkring de forskellige muligheder for sikring og de konsekvenser det har for naboejendommene, når man sikrer. Der er lagt link på fb.

Vejfonden.

Bestyrelsen drøftede forvaltningen af vejfondens midler i forhold til fejl og mangler på gaden. Der betales løbende når der kommer små påbud, blandt andet i forbindelse med rotter i foråret.

For at holde de løbende udgifter nede opfordres grundejerne til at få fjernet ukrudt i rendestenen og holde rent ved fortove.

Karensparken

Nogle af træerne i Karensparken har skader og trænger til beskæring og der skal lægges fliser eller lignende under skraldespandene.

Vi laver en ekstra arbejdsdag lørdag den 1. oktober. Klaus og Marc laver en inspektion i løbet af september og laver en oversigt over opgaver. Ligesom sidste gang laver vi bål og popcorn/snobrød med børnene.

Mødet hos Lundbeck 

bestyrelsen har været til møde med Lundbeck umiddelbart inden sommerferien. Blandt andet blev aftalen omkring Karensparken gennemgået, og bestyrelsen fik en orientering om de aktuelle byggeplaner. Materiale fra Lundbeck vil blive lagt på hjemmesiden.

P-forhold

Der er problemer med mange parkerede biler i gaden fra forskellige foreninger og erhvervsdrivende. Vi kan ikke rigtigt gøre noget for at forhindre det udover at henstille, at biler tilhørende vejens gæster samt biler til reparationi videre udstrækning benytter parkeringsanlægget ud for Ny Ellebjerg station.

Nyhedsbrev:

Mie laver udkaste til nyhedsbrev der skal indeholde følgende punkter:

  • Orientering om postkasser

  • Påmindelse om renholdelse af fortove og rendesten

  • Påmindelse om reglerne for storskrald

  • Påmindelse om ”adoptiv-øer”


Ref/Mie